teamworkEt par erfarne journalisters drømme om at få foden under eget bord blev i februar 1996 bakket op af kreative kræfter i såvel faglige organisationer som i dansk erhvervsliv.

Det gav liv til FULLCOM Kommunikation, som de første

år voksede stabilt med tilgang af nye kommunikationsrådgivere..

I 2003 blev FULLCOM omdannet til en netværksvirksomhed, der frem for at benytte fastansatte medarbejdere, hyrede sine specialister på kontrakt fra opgave til opgave. Sådan har det været siden - med op imod hundrede virksomheder og organisationer fra ind- og udland i kundeporteføljen.

I dag udgør FULLCOM et fasttømret samarbejde mellem en gruppe TV-journalister (medietrænere), kommunikations-eksperter, retorikere, videoteknikere og skuespillere.

Michael Thorsen, der har ledet virksomheden siden starten, er spilfordeler.

Netværkskonstruktionen har gennem årene bevist, at FULLCOM er i stand til at sætte det optimale hold til en hvilken som helst skræddersyet opgave inden for strategisk rådgivning, kommunikationsrådgivning, retorik, TV/ video-produktion, ledelsescoaching og medietræning.