Rådgivning

kursus2Professionel ledelse har i stigende grad fordel af at inddrage kommunikation som redskab for at få ført strategierne ud i livet, såvel internt i organisationen som eksternt mod samfundet.

Kravene til Corporate Governance i børsnoterede selskaber, voksende HR-afdelinger i virksomhederne og øget fokus på CSR-politikker er blot nogle få signaler om, at vi som borgere og forbrugere har en naturlig forventning om gennemsigtighed, ordentlighed og trivsel for de ansatte som forudsætning for, at vi vil købe et produkt eller en serviceydelse, stemme for en politik, anskaffe os aktier i et selskab eller være medarbejdere/medlemmer i en organisation.

Et godt omdømme er noget, en organisation er afhængig af, og som ledelse og ansatte dagligt må gøre organisationen fortjent til.

At kommunikere et budskab slagkraftigt i medierne og samtidig være i stand til at formidle budskabet troværdigt overfor medarbejdere eller kolleger fordrer overensstemmelse mellem ord og handling. At sætte tid af til at gøre det igen og igen fordrer erkendelse af, at synlighed og tilgængelighed er blevet en nødvendig del af en moderne ledelseskompetence, og at der derfor løbende kan opstå behov for sparring om, hvordan konkrete situationer bør håndteres strategisk.

Hvornår er f.eks. det rigtige tidspunkt at kommunikere et forandringsbudskab? Hvem skal vi især kommunikere til, internt som eksternt? Hvordan bør budskabet vinkles og formuleres? Kan storytelling være en del af platformen? Hvilke medier bør vi vælge? Hvem skal være talsperson? Bør budskabet formidles via pressemeddelelser, nyhedsbreve, pressemøder, taler, events, kampagner, "flash mobs", gennem sociale medier eller måske en kombination? Hvilke kommunikationsveje kan vi med fordel benytte over for professionelle netværk, stakeholders og politiske kontakter? Og i hvilken takt bør medarbejderne orienteres?

Strategisk rådgivning kan hjælpe med at få ført de mål, organisationen har beskrevet i sine planer ud i livet og med at håndtere pludseligt opståede udfordringer eller kriser. Uanset om det drejer sig om at undgå ulykker, vinde markedsandele, gennemføre fusioner, skaffe investorer eller tiltrække nye vælgere, kan det være en god idé først at sparre med en kommunikationsrådgiver.

I FULLCOM anstrenger vi os for at tænke nyt, konstruktivt og kreativt og bestræber os på at få analyseret og formidlet de gode historier på en levende og interessant måde. I et tæt samarbejde med direktion, ledelsesgruppe eller kommunikationsafdeling er vi til rådighed som sparringspartnere, når organisationens omdømme i ny og næ har brug for et eftersyn for at kunne leve op til medarbejdernes og/eller det omgivende samfunds høje krav. Få et tilbud